Neglebider-projekt

Til neglebidere: 

At bide negle er en forfærdelig svær vane at lægge fra sig. Jeg har selv været neglebider hele mit liv, og ved hvor flovt det kan være, og hvor svært det er at stoppe. Fingrene er jo altid i fokus og altid ”lige ved hånden”. 

Når du kommer hos mig, for at stoppe med at bide dine negle, vil jeg derfor gøre mit ypperste, for at du kan lægge vanen! Jeg anbefaler altid at starte op med en kort naturlig forlængelse. Neglen bliver kun forlænget en smule, og som max lige ud over fingerspidsen, og bliver lavet i naturfarvet akryl eller gele (det vurderer jeg når du kommer. Farven blender jeg pænt sammen med din egen negl, så din udgroning ikke vil være ligeså tydelig, som hvis du havde fået en helfarve ovenpå. 

Når man bider negle, vokser neglene meget hurtigtere end normalt, og det kræver derfor lidt ekstra i de første par måneder. Jeg anbefaler derfor at man får lavet sin opfyldning efter 14 dage de første par gange, og så holder vi løbende øje med hvornår vi kan forlænge tiden imellem opfyldningerne. Jeg anbefaler at man har de naturlige negle i et par måneder. Vi holder neglene korte indtil du ikke længere føler at de er i vejen, og har vænnet dig til dem. 

Det er altid vigtigt, at bruge en god negleolie, både med og uden produkt på neglene, Når du er neglebider, putter du ofte fingrene i munden, hvor neglene vil komme i kontakt med dit spyt. Spyttet indeholder enzymer, der er designet til at begynde nedbrydningen af din mad allerede fra det kommer i munden. Det vil derfor også påvirke dine negle negativt. Olien er derfor ekstra vigtig i dit forløb, og skal som minimum bruges 3 gange dagligt, for at holde neglene flexible og fyldt af olie, så hverken vand eller spyt kan trænge ind i neglen. 

Man skal regne med at processen tager alt fra 1-3 år, alt efter hvor længe du har bidt negle, hvor meget du bider dem, hvor god du er til at passe på dine hænder og negle, og hvor stort dit ønske er om at stoppe. I hvert fald hvis du gerne vil lægge vanen helt. 

Overvejer du at starte dette projekt op hos mig, er du meget velkommen til at sende mig en besked på Instagram eller på tlf. 60516931 – og så vil jeg se om jeg kan finde en tid til dig. 

Kh Cecilie Sahl